onsdag den 7. marts 2012

Et hus og en Kro

Nu er jeg blevet færdig med de 2 blokke for Marts måned til Some kind of wonderful, ind imellem noget nusse pilleværk men hyggeligt at lave.

Søndag var vi på Hvidsten Kro og spise frokost sammen med 2 hold venner, det er et sted jeg er kommet med jævne mellemrum siden min barndom, en skøn og hyggelig Kro og vanen tro skulle vi have Gudruns ½ recept, den har jeg endnu ikke set nogen kunne spise op, der indgår også deres berømte æggekage i og den er god. 

Vi var i Bio torsdag hvor filmen om Hvidsten Gruppen havde premiere med de samme to hold venner og så skulle der lige spises frokost søndag på kroen, heldigvis havde vi for meget længe siden bestilt bord der, for aldrig har jeg da set så mange mennesker der, folk myldrede ind og de måtte afvise mange fordi der ikke var plads til flere, masser af folk holdt ind foran kroen og tog billeder, så nu er kroen rigtig blevet berømt i lille DK

Som noget nyt har de fået Marius`s og Gudruns øl, de var også gode.
Jeg kan da også anbefale at gå ind og se filmen, den er god.

8 kommentarer:

Kari sagde ...

Det ser godt ud. I er da ikkegået sultne hjem.

Camilla sagde ...

Det ser lækkert ud...uhm æggekage...flotte blokke du har fået lavet

Helene Juul sagde ...

Jeg har ønsket at komme til Hvidsten Kro siden jeg flyttede til Jylland for 10 år siden. Vi var inde og se filmen i torsdags. Den er ikke bare god - den er SUPERGOD. Jeg græd mig igennem den sidste ½ time og hele vejen hjem i bilen ... og nu tror jeg, det kan lykkes mig at få Albert med en tur derop, men det kan være man skal bestille bord. Jeg er ikke speciel vild med æggekage må jeg dog indrømme, men det ser da lækkert ud. Knus

Birgits Puslerier sagde ...

Fine blokke og lækker mad :o)

Gitte sagde ...

Det lyder som om, det var en rigtig hyggelig tur. Jeg tror også hellere jeg må se filmen. Det må være god reklame for kroen.

Marianne sagde ...

skønne blokke og dejlig mad ...
knus♥

Hanne sagde ...

Det er nogen skønne blogge du har fået syet.
Uhm lækker mad. Jeg tør ikke at se filmen, jeg er blevet frygtelig nærtagen efter jeg er blevet syg. Jeg er bange for at jeg vil græde hele filmen igennem. Men hvis den kommer på video. Så måske??
Kh hanne

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Jeg skal ind og se Hvidstensgruppen på lørdag og jeg kan godt blive nervøs for min reaktion, når jeg læser rundt omkring. Men ses, den skal filmen.
Et besøg på kroen - ja, gerne; men det kommer nok til at vente lidt.