fredag den 26. december 2008

Julegave


Så er julen ved at være overstået, i dag skal vi bare slappe af og spise rester, vi var sammen med Jans børn og søster juleaften her hos Jan og juledag var min datter og mine børnebørn sammen her med Jans børn til julefrokost, så det har været en hyggelig jul (jeg vandt forøvrigt mandelgaven) Jan er i øjeblikket på en kajaktur, mens jeg bliver inde i varmen.

For noget tid siden spurgte jeg Jan om han ikke kunne lave mig en lyskasse af en vinkasse i træ, det ville han gerne efter jul sagde han, men han havde fundet på noget helt andet, han har nemlig været på nettet og købe en fin stor lyskasse, (efter en del søgen både her og der) lykkedes det ham at finde en dejlig stor en, og den er rigtig god, nu får jeg ikke ondt mere i skulderen når jeg skal tegne mønstre op, hvad jeg gjorde før når jeg stod ved terassedøren og jeg er sikker på den også kan anvendes til mange andre ting. Det var en blandt andre dejlige julegaver jeg fik af ham.HH




tirsdag den 23. december 2008

På falderebet

Så blev de sidste juleting færdige for i år, 2 gange 4 kaffebrikker, som skal være til julegaver, og 4 dækkeservietter som jeg selv beholder.
Jeg vil ønske alle som læser min blog, en god jul og et godt nytår.HH






torsdag den 18. december 2008

De sidste juleforberedelser

Julegaverne er klar....lidt af julekort/kuvert produktionen fra i år, de sidste skal snart afsted.
Jeg har lige lavet en æske til mandelgaven, så skulle der gerne senere i dag laves en mandelgave til at komme i æsken, så mangler jeg kun at lave sylte og sild, så er jeg klar til jul, bare at skrive det lyder jo dejligt.HH






onsdag den 17. december 2008

Kaffebrikker

Så har jeg igen fået lavet lidt kaffebrikker, som er blevet givet til nogle i familien, denne gang i røde, lilla og bourdux farver.Jeg havde fået dem pakket ind inden jeg fik taget fotos, sådan kan det jo gå.Jeg har i nogle dage haft besøg af min søster fra Odense, så vi har været på familiebesøg, snakket og syet patchwork, et par dage til halv 2 om natten, så vi har rigtig hygget os.HH





fredag den 12. december 2008

Godter

Jeg har i dag modtaget lidt godter fra England, 6 fat quarters og 2 yoyo`er, stofferne kommer ikke helt til deres ret på billedet.HH


fredag den 5. december 2008

Julenisser

Her er mine julenisser, det ene par har min datter fået.HH

mandag den 1. december 2008

Juleløber

Jeg har i dag været ved at pynte op til jul og har fundet min juleløber frem som jeg syede sidste år, den syntes jeg lige i skulle se.HH

fredag den 28. november 2008

Jeg har børnebørnene på forlænget weekend, i dag har vi bagt honningkager
der arbejdes

så skal kagerne pyntes


dagens udbytte



tirsdag den 25. november 2008

Dækkeservietter med nisser

Et par dækkeservietter med nisser har jeg fået færdiggjort i dag, det meste af stoffet er købt hos 5 trin ned, resten er fra lageret. De har været meget sjove at lave.HH

onsdag den 19. november 2008

syning


I dag har jeg syet lidt flere firkanter i Ditzy Donuts, det gennemgående er den blå farve, så der skal være blå i alle firkanterne, lyse, mørke eller mønstrede, det er en ret sjov teknik.HH


tirsdag den 18. november 2008

Kursus

I aftes var jeg på kursus i vejerslev Forsamlingshus ved Hannes, et kursus i Ditzy Donuts som Hanne Schrøder underviste i, en spændende teknik, og en hyggelig aften, der kom mange forskellige firkanter ud af det, bl.a var der en som brugte sin mors gamle forklæder, det var jo en sjov måde at anvende dem på.HH

















mandag den 17. november 2008

Kager

Jeg har 3 gange sådan med kort tids mellemrum lavet kager til lidt forskellige anledninger, først en fødselsdagskage, så en bryllupskage og her senest i lørdags en fødselsdagskage til Lene som har butik 5 trin ned, hun rundede for lidt tid siden et skarpt hjørne, og jeg ville så give kage når vi næste gang skulle i sycafe`, så det måtte jo blive en patchworkkage.HH








fredag den 14. november 2008

Roser

Se lige hvad min søde kæreste kom med i dag, 120 røde roser, vi har ikke set hinanden siden før jeg tog til Augustenborg på kursus, nu er det nemlig ham som lige har været på kursus i 3 dage, så det var en dejlig overraskelse at få.HH

torsdag den 13. november 2008

Augustenborg

Her er de forskellige teknikker jeg fik afprøvet hos Quiltegavlen, nine patch, square dance og stamps, alle nye for mig, jeg havde taget masser af forskellige stoffer med og også lige i farten snuppet lidt julestoffer med hvis der skulle blive brug for det,......men men....selvfølgelig skulle jeg sy påskekyllinger, for påskestoffer havde jeg selvfølgelig ikke med (typisk mig) dette er den midterste størrelse af 3, alle tre teknikker varspændende at prøve.HH












onsdag den 12. november 2008

Weekendkursus

I weekenden var jeg på kursus i Quiltegavlen i Augustenborg, og hvilken fantastisk weekend, vi syede til kl 3 om natten begge dage, og alligevel var vi klar ved symaskinerne næste dag kl 8.30, selvfølgelig efter morgentoilette og morgenmad, og sikke noget lækker mad der blev serveret.
Et sådant ophold kan varmt anbefales til dem som ikke har prøvet.

Lækker aftensmad salatbord
Aftenhygge/nattehygge med rødvin/hvidvin, chips og slik




Inge arbejder på convergence


Dyb koncentration om arbejdet





fredag den 7. november 2008

marmeladeposer


Jeg havde et par poser med til odense med hjemmelavet jordbærmarmelade, mønsteret er fra Vibeke, som jeg købte sidst der var syaften hos århusquilterne, stoffet er købt hos Hannes.HH

Så har narkomanen været på spil igen

Jeg har lige været nogle dage hos min søster i Odense, og "desværre" var der en butik der, som ikke mere vil sælge patchworkstoffer, men kun dametøj, så hun har sat alle stoffer ned med 50%, så der blev lige brugt penge på stoffer igen, men det er jo heldigt at det er den type narkoman man er.
HH

tirsdag den 4. november 2008

Syæske

Min syæske som jeg er rigtig glad for, den er dejlig stor og kan indeholde mange ting.
Pap og stof købt hos Himmelblå-
HH



torsdag den 30. oktober 2008

Bump i entreen

Så lød der et stort bump i min entre....en bog måske???
Ja,der ligger en brun kuvert....hvilken bog mon den indeholder???
Spændende....kuverten flåes op....kigge lidt.....kigge meget mere,
men jeg har jo slet ikke tid til det, jeg skal nemlig bage bryllupskage til nogle venner som skal giftes på lørdag, det er kun et lille bryllup, så måske jeg kan blive hurtig færdig, så jeg kan bruge lidt mere tid på bogen, men jeg skal jo også holde lidt tepauser mens kagen bager...så kan jeg få læst lidt i den også.HH

tirsdag den 28. oktober 2008

Bog


Så lød det første bump i min entre, i dag kom der en bog til mig fra England, det var spændende at få åbnet pakken for at se hvad den nu indeholdt, sjovt nok var det den bog som jeg sidst havde bestilt, den ser meget spændende ud.HH

mandag den 27. oktober 2008

Udstilling













Søndag var jeg på Viby Bibliotek og se Udstillingen som Aros havde, det var nogle fantastiske smukke ting de havde udstillet, de har godt nok været flittige. Mest inponeret var jeg af Dear Jane tæppet, det er første gang jeg ser et færtigt tæppe og hvilket tæppe, et fantastisk arbejde, det gad jeg godt eje, men jeg tror aldrig jeg ville få det færdigt.
Det blev også til en lille smule indkøb. HH

søndag den 26. oktober 2008

Gæster






Lørdag havde vi besøg af nogle venner, jeg havde lavet nogle tallerkener med lidt af hvert,med forskellige hjemmebagte brød, jeg havde bl.a lavet pesto, græskardip, og oliventapanade til brødet, en hyggelig aften, og sikken en flot buket blomster de havde med.
HH