Jeg har længe været vild med de små blomster lavet af sekskanter, så nu har jeg besluttet at jeg vil sy sådan nogle ind imellem alt det andet og samle det til et tæppe efterhånden. I aftes var jeg i sycafe`hos
helene juul hvor jeg havde mine blomster med, ( denne gang med sytøj, det havde jeg nemlig glemt at få med sidste gang ) Tove ( non blogger ) viste mig en meget nemmere måde at sy sekskanter på, tak for tippet Tove, nemlig uden at skulle ri på pappet, så kan man nemmere genbruge sekskanterne og slipper for at skulle pille alt det ritråd af igen, så de to nederst til venstre er syet ud at ri på pappet, dejlig nemt.
Kari
mine quilts var også på sycafe`, hun var så optaget af at sy over pap at hun ikke opdagede at hun havde syet pappet fast på fingeren ;O)
Jeg skal på en lille ferie, så jeg har gjort klar til lidt syning over pap til turen.