mandag den 26. august 2013

Træf

Lørdag var jeg på Træf i Herning, her er mine indkøb, et julemønster, lidt forskelligt stof som jeg mener jeg kan få brug for, lidt stof til nogle hurtige dækkeservietter, en syl, nogle små tøjklemmer og 4 små minier
her er min glasskål som står og pynter på syrummet med minierne i, her med de 4 nye i

mandag den 19. august 2013

Sørøvere

 I går var vi til barnedåb hos Hjalte, jeg har syet et sørøvertæppe til ham, det måler 125x125, det er et mønster fra Lynette Anderson jeg har brugt, men lavet på min måde hvor jeg har lavet en del om.
Skattekisten er blevet med franske knuder og lidt guldtråd, der er quiltet lidt bølger, jeg har brugt en quilteskabelon jeg købte i USA for tre år siden
bagsiden med dejligt varmt fleece, forældrene blev meget glade for tæppet. Jeg har noteret ned hver gang jeg har arbejdet på tæppet og det er blevet til 30 timers arbejde i det hele.