torsdag den 28. november 2013

Lidt syning, min sidste fødselsdag i denne omgang

 Her sker der ikke det store på sy fronten, det er som om jeg ikke rigtig har den store lyst i øjeblikket, men det kommer forhåbentlig igen, jeg har dog fået 2 hjørneblokke færdige til min KM quilt. til gengæld har jeg haft travlt med så meget andet
 jeg har været med en veninde inde at få fiskespa, det var meget sjovt at prøve.
 Jeg har holdt min sidste fødselsdag i weekenden, med 2 hold venner som bor tæt på, af dem fik jeg disse store Maileg nisser, som jeg har ønsket mig i snart mange år, hvis jeg havde købt dem selv, ville Jan helt sikkert have besvimet når han hørte prisen, så jeg syntes det var en god ide at ønske mig dem. Til fødselsdagen her i weekenden var også et hold af vores venner fra Sjælland, dem har vi hygget os med hele weekenden, vi har været på Aros, vi har været i Bio og set koncert vis satelit og også været i den gamle by mandag, så det har været en rigtig hyggelig weekend
Mandag eftermiddag kørte jeg op til min datter og sov der til tirsdag, hvor jeg skulle på kursus hos Quiltefant i min nye symaskine, fra kl. 9 til kl. 16.30, så jeg kunne lære lidt mere om hvad den kan, det var et rigtig godt kursus, det blev også til lidt indkøb, en ny bog og et par quilteskabeloner bl.a.

søndag den 17. november 2013

Gaver

Så har jeg igen haft sydamer til fødselsdag, en rigtig hyggelig aften. Jeg blev rigtig begavet, noget stof i yndlingsfarverne, tråd der passer til og en dims hvor der kan være en nålepude på og plads til lidt trådruller, den har allerede fået sin faste plads ved symaskinen
Jeg fik også den nye smarte sammenklappelige lampe, den er godt nok smart og fylder ingenting, den har også været i brug når jeg sidder og syr i hånden på sofaen, den kan anbefales
Her mit første forsøg med Macarons, 4 forskellige slags og 4 slags fyld, de har ikke været det nemmeste at bage og der er bestemt plads til forbedring
Vi har pakket ind og pakket ind, her 48 gaver til børnebørnenes pakke kalender, så de er nu belevet klar til aflevering

søndag den 3. november 2013

Krusbrikker

I disse tider hvor der bliver udskåret græskar, da jeg var barn var det roerlygte vi skar ud og satte lys i, købte jeg disse stoffer på messen i Fredericia og har for nogle dage siden fået lavet disse 8 krusbrikker eller måske mere små dækkeservietter, de 4 har vi selv brugt og de andre 4 kommer i gavekassen, så er jeg da forud med noget til næste år ;0) Jeg synes nu det er rigtig hyggeligt når de står rundt omkring og lyser op, nogle med uhyggelige ansigter. Her hos os bliver der nu også flere og flere børn som ringer på Allehelgensaften og siger gys eller guf