søndag den 29. maj 2011

Design Udfordringen

Mit færdige tæppe Design Udfordringen fra helene juul og der var sandelig meget udfordring i det, ikke alle stoffer var lige pæne og der skulle jo udtænkes en del til de forskellige blokke,det måler 156x186 så det er blevet et helt fint slumretæppe også til mig selv, kameraet yder ikke den lyserøde helt ret, ved ikke hvorfor da det er rigtigt på bagsiden, maskinsyet og frihåndsquiltet på maskine.

Kaffe Fasset fra Outlet i Langeskov til bagside som jo ikke var helt bred nok, lidt af resterne og det lyserøde som er brugt på forsiden









Quiltningen tæt på af midterstykket.











Fra en af hjørneblokkene











Et af felterne hvor jeg har valgt Venskabsstjerner med quiltningen.










I går var jeg til Reception i helene juul `s nye butik, den er smadder hyggelig med de skrå vægge og masser af lys oppefra, her sidder hun med en kagemand som hun har fået af nogle af hendes kunder og uhmm den var god, masser af snolder og snask indeni.























tirsdag den 24. maj 2011

Man er vel afslappet

Jeg synes lige i skulle se Charlie som her ligger i dyb søvn i vores seng ( der sover han jævnligt, selv om det ikke var planen ) han opdagede ikke engang blizen fra kameraet, det kan man da kalde afslapning og ligesom et barn ...på tværs i sengen...men så er det jo godt han ikke er en Sankt. Bernhardshund.


søndag den 22. maj 2011

Syning i underlig facon

Jan har sammen med et par kammerater købt en lille båd, 21 fod siger han, det har jeg nu ikke så meget forstand på, så han meldte mig "frivilligt" til at sy hynder dertil, ikke det nemmeste jeg har prøvet, da faconen på hynderne var lidt speciel.

Men her er det færdige resultat lagt på plads, grunden til ryglænet ikke skulle være så højt som der egentlig er plads til, er at ryglænende skal passe på gulvet på en ekstra plade så den bliver hævet op i niveu med bænkene, så det bliver til en dobbeltseng, da bænkene er lidt smalle at skulle sove på.



Her er den lille båd på vej ud af havnen, de skal nok på nogle hyggelige timer ombord der og en del arbejde bliver det også til, der er en del at lave også, men de er jo også tre om at ordne det, så kan vi fruer måske være heldige at komme med på tur engang imellem.





tirsdag den 17. maj 2011

Nautical Bom

Så blev jeg endelig færdig med min Bom fra Klude Marie i Odense som jeg syede i 2007/08, jeg er blevet meget tilfreds med resultatet, det er håndsyet over pap og quiltet i hånden, mønsteret til tæppet er designet af helene juul hun sælger stadig mønsteret i sin butik, det har været meget varieret at sy, men quiltningen har ligget stille i lange perioder, da jeg også hele tiden har fundet på mere at quilte på tæppet. Dette bliver så det allerførste tæppe til mig selv, så nu har jeg også et slumretæppe til at lune mig med.

Bagsiden er forskellige fisk i grønne og turkise farver.



I de yderste brede kanter er der quiltet tovværk.





Søstjerner er spredt sådan lidt rundt omkring.







Små sejlbåde er quiltet i nogle hjørner.









Små glade hvaler og fisk er det også blevet til.











søndag den 15. maj 2011

På tur.

Vi har været på Sjælland i weekenden og besøge Jan`s Moster og Onkel og et hold venner bl.a.
Her sidder vi og skal have lidt frokost på vej derover, inspireret af pia som altid spiser standsmæssigt når hun er på tur, med patchworkdug på bordet, men jeg har ikke nogen PW dug, så jeg tog en Dinner for 2 med, de omkring siddende kiggede lidt på vores opdækning, med 2 sammenklappede boller til hver og en cola og så med dug på bordet ;o)

Jan `s onkel på 78 er en fantastisk historie fortæller, så vi har ofte talt om en rundvisning på Assistent Kirkegården af ham og det blev så denne gang, vi så bl.a. H.C. Andersens gravsted, som jeg jo måske nok havde forventet ville være noget mere pompøs. En super interessant rundvisning på et par timer.



På kirkegården står et træ som hedder Kinesisk Duetræ, et træ som jeg aldrig har set før, fantastisk smukt.



Når man ser dette billede er man heller ikke i tvivl om hvorfor det har fået navnet Duetræ.









torsdag den 12. maj 2011

Mug Rug Swap

Jeg har i dag modtaget min Mug Rug Swap fra Hazle i England. Pakken indeholdt et kort, et quilteblad fra MacCall, nogle tebreve, en kageopskrift, en chokoladedrik, et stykke stof fra Kaffe Fasset som jeg ikke i forvejen har i samlingen.





Her den færdige Mug Rug, i mine yndlingsfarver, lilla, turkis og grøn. Tusind tak til Hazle for den skønne pakke.





onsdag den 11. maj 2011

Mug Rug

Jeg har deltaget i en Mug Rug Swap, min første Swap, her er hvad jeg lavede til Hazle i UK. Hendes yndlingsfarver er rød, blå og grøn og hun er vild med at lave mad, så jeg har forsøgt at kombinere det.

mandag den 9. maj 2011

Sandwich

Jeg vil lige vise hvordan jeg plejer at gøre når jeg skal have sandwich`et et tæppe, så jeg ikke får fibersprængninger som visse andre gør Berit , jeg kravler nemlig ikke rundt på gulvet ;o)
Jeg har sprættet nogle sorte skraldesække op og tapet dem sammen, sætter 2 ekstra plader i spisebordet, skraldesækkene ligger jeg nederst på bordet, så min bagside, vattet og toppen, så kan jeg skubbe rundt med det hele, til det ligger præcist som jeg vil have det, desuden hjælper sækkene med at der ikke kommer lim på bordet når jeg sprayer.

Her er mine Mors Dags gaver, det er jo altid dejligt at få.



torsdag den 5. maj 2011

Eksperiment.

Jeg er en af dem som ikke er så glad for at sy med fingerbøl hvis jeg på nogen måde kan undgå det, så jeg har prøvet at lave et lille eksperiment med frysepapir i stedet for at sy over pap, i dette tilfælde er det min Pennsylvania quilt som jeg selv skal lave papper til, det har jeg så i stedet gjort i frysepapir som jo er noget nemmere at stikke i og heller ikke fylder så meget som pap, hvis det er noget man skal have med på tur, det er helt sikkert noget jeg vil gøre fremover når jeg selv skal lave papperne men naturlivis gør jeg det ikke hvis det er et mønster hvor pappet følger med, desuden kan man sagtens bruge frysepapiret igen, jeg lavede på et tidspunkt et månedsmønster fra nettet som hed A Tisket A Tasket ( ikke færdigmonteret...det hygger sig i UFO kurven, sammen med andre ting ) hvor der var en blog med en kurv som gik igen på alle 12 mønstre, det var den samme kurv i frysepapir jeg brugte til alle 12 kurve, så i hvertfald kan mønstret bruges 12 gange, jeg har syet det helt på samme måde som når jeg syer over pap, med risting og efterfølgende sammensyning men det er meget nemmere at stikke i, det ville helt sikkert også kunne anvendes til Amerikansk syning, da det sidder rimeligt godt fast på stoffet efter det er strøget på.

Her er en færdig blok hvor jeg har pillet de midterste felter ud af stjernen og kun beholdt frysepapiret på i kanten så er der ikke så meget at pille ud til sidst.


Her har jeg tegnet mine forskellige felter op på frysepapiret, jeg tegner jo selvfølgelig firkanter og skærer op fra hjørne til hjørne, hvor det kan lade sig gøre at benytte den metode, men disse skrå trekanter kan man ikke lave på den måde.



Her er trekanterne strøget på stoffet og klippet/skåret ud, klar til at blive riet fast på frysepapiret.





Her et par færdige blokke med frysepapir syet på.