onsdag den 30. oktober 2013

Nu kribler det

 I aftes fik jeg mit stofkit til tæppet Indigo & Gold som jeg har fået i fødselsdagsgave fra Helene Juul  det er bare så smukt det tæppe, og hold da op det kribler i fingrene for at gå i gang med det, jeg har aeet adskillige gange på stoffet nu...men det må jeg ikke endnu, før jeg er kommet lidt længere på de projekter jeg allerede har gang i...hmm
 her det færdige tæppe
i aftes havde vi sy-komsammen i DJ gruppen, her de 5 jeg havde syet siden sidst

søndag den 27. oktober 2013

Weekendsysler

 I går lørdag havde vi sy-møde i DU Green Tea And Sweet Beans hos Helene Juul, det er sjovt at se at selv om vi syr det samme tæppe med de samme tre soffer i ( undtagen Maria ;0) ) så bliver de helt forskellige, vi får udleveret 3 forskellige stoffer hver gang vi mødes, her, det var så dette jeg nåede til vores 2. mødegang
 fredag formiddag kørte jeg til Fredericia til Kreativ messe, her er mine indkøb, jeg har aldrig været på messen før, men det var meget spændende at se alle de forskellige hobby ting som var præcenteret der, selv om det nu godt nok næsten kun i PW butikkerne jeg købte noget, det blev  kun til et par flettede hjerter fra en af pilefletterne til at hænge på en krans på døren når den tid kommer, som ikke havde med PW at gøre
 I dag har vi været på Norsminde Kro at spise frokost med et hold venner, hold da op det var godt, gravet laks med øllebrødschips, kalvemørbrad med rødbeder og jordskok mos bl.a.
 lakridsis med havtorn bl.a. og kaffe/te med sødt til, selv om der ikke var så meget på tallerknerne ;0)
blev vi nu fint mætte alligevel, så kan vi vist godt nøjes med en flad rugbrød til aften ;0)

mandag den 21. oktober 2013

Heldige mig

 I går havde jeg sydamer til fødselsdagsfrokost, og se lige hvad de havde med, da gæst nr 2 ankom med en lilla mug rug, anede jeg en sammensværgelse, men hvilken skøn sammensværgelse, 10 skønne og meget forskellige mug rug`s
så fik jeg et gavekort på en tur til Den lille lade, det glæder jeg mig til, der har jeg aldrig været
 et par smukke juletræer i keramik
 et digert værk om quilts i Amerika som jeg glæder mig til at læse i, har kigget lidt og er allerede blevet klogere på noget, en smuk æske i flere etager, macaron stof ( som jeg ikke selv fik fat i på træffet, det var udsolgt da jeg kom til standen ) en lille sød sysaks
 et sødt broderet kort, som jeg kan give videre ( hvis jeg altså nænner det, så bliver det i givet fald ikke til hvem som helst ) en æske piller til dem på over tres, hvis man får det som hende på æsken, så skal jeg da vist have sådan en daglig i stedet for vitaminpillen ;0)  jeg har også fået et gavekort til at købe stof for og et sykit til tæppet Indigo & Gold fra Helene Juul  så hold da op en masse flotte gaver, som jeg har fået
 her sidder lille Charlie og venter på gæsternes ankomst, først har han rodet lidt i puderne og derefter sat sig for at vente på at nogen skulle servere for ham fra fadet, det duftede nok godt fra det

søndag den 13. oktober 2013

Blomster

Her et par blomster jeg har syet, oprindelig er det nålepuder der skal syes efter mønstret, men jeg har lavet dem til et par pynteblomster som ikke sådan lige visner, til nålepuderne skulle midten have været lidt større, der er mos i bunden af de små potter.
Mønster købt hos Helene Juul for lidt tid siden

søndag den 6. oktober 2013

Nyt panel

 Endnu et panel er færdigsyet til min Kim Mclean quilt, så er der to...men jeg mangler endnu to og 4 hjørneblokke før den omgang er færdig, så der er lang vej igen.