lørdag den 23. juli 2011

Norge

Mine tanker går til Norge og alt det forfærdelige som er sket der, min dybeste medfølelse til alle de pårørende til de døde og sårede og til alle de unge mennesker som nu skal få deres liv til at gå videre efter de forfærdelige oplevelser de har haft på øen.


fredag den 22. juli 2011

Patchwork indkøb

Jeg var i 2 patchworkbutikker da vi var i Frankrig, denne som ligger i Tours og en i byen i Caen, denne var en sød lille butik.

Jeg har jo som sædvanlig købt et par dåser ( jeg har lidt en dåsemani ) en med Chenonceaux slottet på og en dåse som ligner Claude Monet`s hus.

En lille kuffert til at have sysager i.





Disse stoffer købte jeg der, det var ikke det helt store men mange af de stoffer de har, kan man jo også købe her i Danmark.









mandag den 18. juli 2011

Ferie med Børnebørnene

Vi er på camping ved Fornæs Fyr sammen med børnebørnene, det er et dejligt område men ikke så god en badestrand som er her, men så er det godt de kan bade i pølen.

Sådan så solnedgangen ud i aftes, men hold da op et regnvejr der har været i nat, jeg ved ikke hvor mange mm der er faldet, men det er mange.

Her mødes Charlie med Asterix en hund som også er fra Marts 2010, de kunne godt lide at snakke sammen.







tirsdag den 12. juli 2011

Syning i ferien

Nu har jeg endelig fået taget billeder af det som jeg har fået syet i min ferie i Frankrig, gitte siger jo ellers jeg har dovnet den af i det Franske, men her kommer det jeg har fået syet mens jeg var der.Lukkekant på 4 dækkeservietter, til brug i campletten




En serviet til brødkurven har jeg også syet lukkekant på






5 blokke til min Pensylvania sampler fra helene juul som jeg har modtaget for længe siden ( nu mangler jeg kun 3 )






og sidst men ikke mindst min Hope Bom for Maj måned også fra Helene Juul, så lidt har jeg da fået lavet i min ferie.









lørdag den 9. juli 2011

Lidt nyt må der til.

I går var jeg hos helene juul og hente Juni måneds Bom pakke Hope, og lidt andet kom der jo selvfølgelig også med hjem...et mønster på et bageklæde, 2 dækkeservietter med pap og stof, nogle knappenåle og 3 stykker stof i en af yndlingsfarverne.




Da vi kom hjem fra ferie var jeg så heldig at der stadig var nogle hyldeblomster der stod i fuldt flor så jeg kunne få lavet noget hyldeblomstdrik som jeg holder meget af om sommeren, her har det trukket i 5 dage og er klar til at blive hældt på flasker.





fredag den 8. juli 2011

Normandiet

Vores sidste stop i Frankrig skulle være Normandiet, vi fandt en lækker Campingplads helt ud til Atlanterhavet, et dejligt sted at være, der var vi de sidste 7 nætter, vi havde en enkelt overnatning i Belgien på vejen hjem.På vej til Normandiet gjorde vi stop ved Claude Monet`s hus i Giverny som jeg i mange år har drømt om at besøge, et helt fantastisk hus og have.

Her står jeg på den berømte bro som han har haft med på mange af sine malerier



Her et kig ud over åkandedammen som han også har malet mange gange, haven er et fantastisk sted med masser af blomster, buske og træer i alle mulige farver.





Vi var jo naturligvis også ude at se det fantastiske Bayeux tapet, det må være verdens første tegneserie, det er ca 70 m langt og broderet i ca 1070 og fortæller om hvordan Wilhelm Erobreren blev konge af England, helt fantastisk at se, der var meget varmt udenfor den dag, så det så vi på skift, så hunden ikke skulle ligge i bilen og da jeg kom udenfor opdagede jeg man ikke måtte fotografere....men ups....det var jo for sent, men jeg havde dog ikke brugt blitz.














Byen Camenbert aflagde vi også et besøg, når man nu godt kan lide osten så skulle byen da også besøges når man nu var på de kanter, hyggelig lille by.











Smokey Joe har også været flittig i brug, her et par kæmpe koteletter fra den lokale slagter.








6 af de 7 dage vi overnattede der, var det sådan en fantastisk solnedgang vi kunne opleve, en meget lækker strand som vi boede helt ned til, med masser af lækkert sand og en enorm forskel på lav og højvande.























onsdag den 6. juli 2011

Når man sådan kommer omkring og ser kirker og slotte er der mange steder man får tankerne ledt hen på patchwork, bl.a. dette gulv. I April måned da vi var på ferie i Paris nåede vi slet ikke at komme på Montmartre, så det skulle vi altså denne gang, så efter Loiredalen havde vi 2 overnatninger på en campingplads lidt syd for Paris. Her sidder vi på Montmartre og skal have frokost og Charlie var hjertelig velkommen til også at få sin egen stol der, sagde tjeneren.



Her et billede ud over Paris fra Sacre Ceur kirken.





Vi var også inde at se Basilika St. Denis hvor de fleste Franske Konger og Dronninger er stedt til hvile, hvor mange af dem har fantastiske monumenter, det nåede vi nemlig heller ikke sidst. Her er gravmonumenter over Ludvig d 16 og Marie Antoinette, han fremstilles bedene og hun fremstilles lidt udfordrene synes jeg, den lille lilla blomst som ligger foran hende er en jeg plukkede og lagde foran.






Her er et billede fra en vinbonden Gerard vi besøgte flere gange først nogle få flasker vi skulle smage og senere for at købe med hjem til vinreolen.









Og til dig pia vil jeg da lige oplyse at dugen skam var med på alle vores ture og brugt når vi skulle spise frokost i det fri, undtagen lige på det forrige billede fordi det skrånede temmelig meget ned mod floden, så var det kun tæppet vi brugte. Her er det transportkassen på campletten der er i brug som bord, på vej fra en campingplads til en anden.