fredag den 8. juli 2011

Normandiet

Vores sidste stop i Frankrig skulle være Normandiet, vi fandt en lækker Campingplads helt ud til Atlanterhavet, et dejligt sted at være, der var vi de sidste 7 nætter, vi havde en enkelt overnatning i Belgien på vejen hjem.På vej til Normandiet gjorde vi stop ved Claude Monet`s hus i Giverny som jeg i mange år har drømt om at besøge, et helt fantastisk hus og have.

Her står jeg på den berømte bro som han har haft med på mange af sine malerier



Her et kig ud over åkandedammen som han også har malet mange gange, haven er et fantastisk sted med masser af blomster, buske og træer i alle mulige farver.





Vi var jo naturligvis også ude at se det fantastiske Bayeux tapet, det må være verdens første tegneserie, det er ca 70 m langt og broderet i ca 1070 og fortæller om hvordan Wilhelm Erobreren blev konge af England, helt fantastisk at se, der var meget varmt udenfor den dag, så det så vi på skift, så hunden ikke skulle ligge i bilen og da jeg kom udenfor opdagede jeg man ikke måtte fotografere....men ups....det var jo for sent, men jeg havde dog ikke brugt blitz.














Byen Camenbert aflagde vi også et besøg, når man nu godt kan lide osten så skulle byen da også besøges når man nu var på de kanter, hyggelig lille by.











Smokey Joe har også været flittig i brug, her et par kæmpe koteletter fra den lokale slagter.








6 af de 7 dage vi overnattede der, var det sådan en fantastisk solnedgang vi kunne opleve, en meget lækker strand som vi boede helt ned til, med masser af lækkert sand og en enorm forskel på lav og højvande.























6 kommentarer:

Hanne sagde ...

Dejlige billeder. Det ser simpelthen så hyggeligt ud det hele
Ha en dejlig dag
KH hanne

Ingjerd sagde ...

Hej jeg hedder Ingjerd. Vi skal til Normandiet om 8 dage. Vi skal overnatte på campingpladser og har et stort telt med. Hvad hed den campingplads I overnattede på i de 7 dage? Er det nemt at finde campingpladser i det nordlige Frankrige?

Birgits Puslerier sagde ...

Der er utrolig smukt - fine billeder :o)

Bedstes Patchwork sagde ...

Til Ingjerd. Ja, der er masser af Campingpladser i området, den vi boede på hed "Le Point Du Jour" og ligger i byen Merville-Franceville-Plage meget tæt på feriebyen Cabourg, det er en dejlig plads helt tæt på Atlanterhavet. Rigtig god tur til Normandiet i kan glæde jer. hilsen hanne

Kari sagde ...

Sikke en dejlig ferie, I har haft. Man bliver helt misundelig. Vi har selv været på ferie i Normandiet for mange år siden, men jeg kunne godt tænke mig det igen. Dog kunne jeg godt undvære "tæppet". Erik synes det var utrolig spændende og brugte LANG tid på at læse teksterne.

Rent Bord sagde ...

Hvor er det nogle dejlige billeder, man får helt lyst til at tage på ferie igen.Har selv for mange år siden været i Alsace og Normandiet og nu er lysten til at besøge Frankrig bare kommet igen.
Tak skal du have :)