torsdag den 25. juli 2013

1 uges ferie

 Vi har haft børnebørnene med på camping i en uge på Aabo camping i Tversted, en af gangen, i ugens løb byttede vi barn med farmor, så vi har rigtig hygget os, Dennis og jan var bl.a. i Ørnereservatet og Katrine og jeg var på shoppetur ( hendes ord til naboen ) i Skagen, det var noget som passede den unge dame ( 11 år ), vi var bl.a. også en tur i Hirtshals og en masse andet. Bølgerne ved Vesterhavet var noget høje de første dage, men det blev bedre i ugens løb, der er jo også vandland i Aabo hvis bølgerne ved havet er for høje
 jeg er vild med naturen i området deroppe, dejlige ture vi kan gå med Charlie der og masser af skønne solnedgange også
vi har selvfølgelig også været ved det blå ishus, adskillige gange, der skal jo ikke gøres forskel på børnene, så for vores del blev det til mange besøg der, sidste år da vi var der købte jeg med 5 kugler, skum og flødebolle, men i år blev det kun til 3 kugler alle gangene
 For Dennis kneb det lidt at følge med med isens smeltning
 Charlie er også vild med is
Det var hvad jeg fik syet på den uges ferie, en enkelt blok til mit Dear Jane tæppe, så det var ikke meget.

3 kommentarer:

Skjold sagde ...

Det lyder til at have været en god ferie.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Ja, er man i Tversted, MÅ man besøge det Blå Ishus ;-).
Den første gang vi besøgte ishuset, tildede min is og størstdelen af isen landede lige for snuden af vores hund. Han kunne næsten ikke tro på sit eget held :-).

Birgits Puslerier sagde ...

Det ser hyggeligt ud og Charlie er en værre hund efter is :)