fredag den 27. august 2010

I orkanens øje

I aftes kom vi hjem fra campingtur til Løkken, en dejlig campingplads, vi ankom mandag eftermiddag i dejligt solskin, Dmi havde lovet regn senere på dagen og blæsevejr om natten, men det stormede helt frem til ca 4 nat mellem ons/tors, med vindstød op til 20 m i sek og det er skisme meget, så som sædvanlig kan man ikke stole på dem, vi fik en ny plads at ligge på om tirsdagen hvor vi var en LILLE smule i læ af nogle træer, så nu har campletten også klaret en storm, selv om det ruskede og larmede om ørerne på os. Strandture kunne vi ikke komme på, for der var slet ikke nogen strand at gå på, enorme bølger som gik helt op til badehusene på stranden, først torsdag eftermiddag da vi skulle hjem var der igen dejligt vejr og vi var lige en smut på stranden inden vi kørte hjemad. Se lige hvilke bølger der var.
Der var temmelig mange af fastliggernes fortelte som ikke kunne modstå stormen, her er et par stykker af dem.


Jan syntes det var synd for den lille hund at den skulle ligge helt ensom og sove i sin transportkasse, så nu sover han hos os når vi er på camping, det er noget der lige passer ham.





Jeg var lige en smut forbi Postgaarden i Hjørring, når vi nu alligevel var på de kanter, det blev til lidt Kaffe Fasset og nogle knapper. We have been on camping in the North of Denmark, it was storming and storming, but it was a very nice place.




4 kommentarer:

Berit sagde ...

I er da ikke specielt heldige med vejret nå I er på camping:(
Jeg kender en anden hund der også syntes det er dejligt at ligge i midten på campingtur.

Kari sagde ...

Den har det sørme godt den lille hund. :-) Jeg kender også en lille kat, som også godt kan lide en blød seng. Jeg skal da godt nok love for at I får afprøvet jeres vogn, når I tager på camping.

Birgits Puslerier sagde ...

Ja nu har i da snart prøvet alle former for campingvejr - undtaget hedebølge :o) Men der er mange muligheder til næste år, så selvfølgelig får i da også glæde af jeres vogn. Ja jeg kender også en lille hund der kan li campinglivet :o) Skønt stof du har købt - lige mit yndlingsstof

Hanne sagde ...

Det er da noget af en vild camping-tur I har været på. Men Løkken er en dejlig by.
Jeg var også forbi patchwork butikken i min sommerferie. Dejlig butik !!
Ja, det med hunden.... det kender jeg alt for godt.. smil